Vi tilbyder

Lad din fugemand stå for håndværket

Hver fugning i dit hjem skal holde til at blive brugt dagligt – derfor skal håndværket være i orden. Ikke mindst ved de mange fuger, du har i dine vådrum.

AROS Fugeteknik laver hvert år kilometervis af fuger i private hjem. Men vi løser også de små, hurtige opgaver, når det er nødvendigt.

Kontakt os her, hvis du har brug for et fugefirma med faglighed i sprøjten.

Det kan du selv gøre

Inden du ringer, kan du selv tjekke dine fuger – i fire enkle trin:

  1. Tryk på fugerne – de skal være bløde og elastiske, så de ikke revner eller slipper i kanten
  2. Tjek for huller – fordi huller i overfladen er første tegn på, at fugten kan trænge ind
  3. Tør fugerne efter – f.eks. efter badet. Sørg også for at lufte ud jævnligt
  4. Rengør jævnligt – det kan gøres med almindeligt opvaskemiddel i varmt vand

Ønsker du fortsat en gratis vurdering af en professionel fugemand, kan du kontakte os på 40 35 05 45. Du kan også sende os en mail på info@arosfugeteknik.dk.

Alle slags fuger til alle slags byggerier

AROS Fugeteknik har stor erfaring med kontorer, erhvervsbyggeri og spændende boligbyggerier over hele landet. Fælles for alle projekter er tæt dialog og stort ansvar. Vi hjælper altid med at finde den helt rigtige måde at løse fugearbejdet på, så resultatet bliver smukt og holdbart. Samtidig har vi stort fokus på den indbyggede sikkerhed i hver fuge.

Ved ethvert byggeprojekt er det afgørende at overholde tidsplanen. AROS Fugeteknik rykker altid hurtigt ud og vi afleverer til tiden.

Vi er altid indstillet på at strække arbejdsdagen, hvis det hjælper til at blive færdige. Vi bygger nemlig på respekt for din deadline og den tidsfrist, de andre håndværkere på pladsen har.

Med hver fuge får du en stor sikkerhed – både for det faglige og for arbejdsmiljøet. AROS Fugeteknik har en grøn Smiley fra Arbejdstilsynet, og vi tænker altid i forebyggelse, når det gælder sikkerheden på en travl byggeplads. Det hører også med, at vi naturligvis respekterer de gældende overenskomster på området, så både du og vi kan koncentrere os om arbejdet.

Passiv brandsikring

Den rigtige fuge er en del af bygningens passive brandsikring. Vi arbejder mest med Intumex-produkter, som dækker næsten alle typer af konstruktioner, når det gælder. Bl.a. har vi leveret denne type fugearbejde på Isbjerget, Urban Media Space, Lighthouse og Havneholmen på Aarhus Havn.

Elastiske fuger

Til traditionelt fugearbejde af vinduer, døre, dilationsfuger m.m. bruger vi en fugemasse, som:

  • Er holdbar, blød og elastisk
  • Kan overmales med vandbaseret maling
  • Ikke smitter af på natursten
  • Hærder hurtigt uden at krympe
  • Er resistent mod UV, vejr, vand, fugt og skimmel
  • Ikke korroderer metal
  • Hæfter godt på mange typer af overflader
  • Har en høj trækstyrke og fugebevægelighed

Fugemassen er desuden IS= 11.600 F 25HM-certificeret og opfylder kravene i EN15651-1 F EXT-INT CC 25LM. Men det vigtigste er, at den ikke indeholder isocyanater, phthalater, opløsningsmidler og silikone.

Når vi skal fuge vådrum, badeværelser o.l., benytter vi en silikone, som:

  • Er holdbar, blød og elastisk
  • Er resistent mod UV, vejr, vand, fugt, skimmelsvamp og alger
  • Hæfter på ikke-porøse overflader
  • Er neutral og lugtsvag
  • Har en høj trækstyrke og fugebevægelighed
  • Ikke korroderer metal

Desuden er fugemassen EN 15651-1, -2 og -3- certificeret; den er ISEGA Foodproof samt ISO 11.600 og
G25LM-certificeret. Også her er det vigtigt for os, at massen ikke indeholder opløsningsmidler eller
blødgørere.

Tekniske fugemasser

Som din fugemand anbefaler vi at benytte SABA’s specialiserede fugemasser til tekniske og krævende
fuger. Disse fugemasser er udviklet specielt til større anlægsarbejder og opgaver, hvor miljømæssige
hensyn er vigtige. De kan modstå gennemtrængning af bl.a. kemikalier, brændstof, ensilage m.m., og er
derfor det perfekte valg, når det gælder om at beskytte naturen og omgivelserne.
Fuger med SABA-produkter er vedligeholdelsesfri og overholder alle relevante standarder. Det giver et
perfekt resultat og reducerer omkostningerne.

Gennem årene har AROS Fugeteknik bl.a. lavet fuger for:

  • Landbrug
  • Rensningsanlæg
  • Komposteringsanlæg
  • Drikkevandsanlæg
  • Bioenergianlæg
  • Kaj- og havneanlæg
  • Værksteder og benzinstationer
  • Vej- og parkeringsanlæg
  • Lagerhaller og produktionsanlæg
  • … og masser af andre specialopgaver

Følg os på Facebook